Catering

Vi leverer anretninger til alle typer selskaber fra mindre arrangementer til store events, fra snacks til 5-retters buffeter.

Vi tilbyder tre overordnede cateringløsninger: Klassisk, Kreativ og Kunstnerisk. Madens kvalitet og vores gastronomiske udtryk er den samme, uanset hvilken cateringløsning, I vælger.

Klassisk Catering

Oplagt til sammenkomster hvor man vil have enkle, små anretninger, tilbehør og snacks.

Det kan også være en varm ret med tilbehør salat og brød.

Vi laver en enkel løsning til jer, der ønsker frisk og lækker mad uden de helt store armsving, leveret lige til døren.

Vi pakker maden så den er let at gå til, sender den med taxa til den ønskede adresse, og I anretter selv menuen. I er også velkommen til selv at stå for afhentningen i Oehlenschlægersgade 50 st t.h.  Vesterbro.

Vi sender maden i en taxa eller I henter selv.
En standardcatering indeholder 4 elementer + brød to go.
Priser fra 200,- inkl. moms per person 

Kreativ Catering

Vi arbejder med mindre eller større flotte og farvestrålende buffeter og receptionsanretninger i tæt dialog med dig/jer.

Jeres ønsker og vores gastronomi og æstetiske indpakning giver gæsterne en mindeværdig totaloplevelse.

Med kreativ catering overlader I trygt anretning og afvikling af måltidet til os.

Priser fra 200,- inkl. moms per person ved receptionsanretninger  (3-4 elementer + brød)

Priser fra 350,- inkl. moms per person ved frokost eller hovedretsbuffeter (5-6 elementer + brød + dessert)

1 kok pr. Time: 500,- inkl. moms. Minimum 3 timer.

Kørsel: 600,- inkl. moms for kørsel i københavnsområdet

Kunstnerisk Catering

Her bringes gastronomi og kunst sammen i overraskende og sansepirrende anretninger.

Når Smag og Rum involveres i ferniseringer, receptioner, events og lignende, hvor der ønskes en særlig spiseoplevelse, arbejder vi os nysgerrigt hen mod et visuelt og iscenesat koncept.

Efter indledende dialog med jer, mødes vi i det eller de givne rum og tager udgangspunkt i arrangementets karakter. I forbindelse med udstillinger er kunstnerens tematik oplagt at bringe i spil.

Herefter planlægges menuens visuelle og konceptuelle indhold med udgangspunkt i den scenografiske ramme. Som arrangør inddrages du/I altid i en tæt dialog.

Prisen fastsættes efter omfang, ønsker og opgavens volumen.
Se eksempler på kunstnerisk catering under projekter.